Climos løsninger findes overalt i nordeuropa - de arbejder blandt andet hos tandlæger, klinikker, receptioner og kontorer
Climo A/S blev grundlagt i 1973 og har siden da leveret klinikinventar til både danske som vesteuropæiske tandlægeklinikker. Gennem årene er såvel produktprogram som kundekreds udvidet, og vi leverer i dag vore løsninger til både tandklinikker, dyrelæger, almen praktiserende læger, fysioterapeuter samt private, der vil have et nyt køkken eller badeværelse i høj kvalitet. Vi fører eksklusive standardprogrammer, men laver i høj grad også individuelle løsninger – tilpasset dig og dine ønsker.
Når vi kan tillade os at kalde Climo “det perfekte valg” skyldes det i høj grad vores stærke og certificerede kvalitetsstyring. Vi er DS/ISO 9001 certificerede og går aldrig på kompromis. Vi ønsker jo også, at vore kunder i fremtiden vil melde tilbage, at de har truffet “det perfekte valg”.
Climos designere og produktudviklere arbejder hvert år med ét mål for øjet. Inventaret skal til stadighed blive mere funktionelt og hygiejnisk. Detaljerne skal være i orden og helheden skal være en fryd for øjet. Sterilt og hygiejnisk betyder jo ikke nødvendigvis kedeligt - en steril bordplade kan jo godt være rød...
Med Climo A/S som leverandør af klinikinventar vælger du en pålidelig samarbejdspartner, der med sine mange års erfaring har et solidt indblik i din verden og dine behov. Vi kender dine arbejdsgange og dine rutiner, og det indarbejdes i vore produkter. Når vi har mulighed for at gøre din arbejdsdag lettere, kan vi jo lige så godt gøre det.
Climo A/S holder til i Hobro, hvor vi har et stort showroom og altid står klar til en snak med dig om dine ønsker og behov. Vi deltager også i diverse messer i såvel Danmark som i resten af Europa, hvor det er muligt at møde os og få en snak om vore produkter og dine muligheder.